by Jens Immanuel Baggesen (1764 - 1826)
Da jeg var lille
Language: Danish (Dansk)
Der var en Tid, da jeg var meget lille, Min hele Krop var kun en Alen lang; Sødt, naar jeg denne tænker, Taarer trille, Og derfor tænker jeg den mangen Gang. Jeg spøged i min ømme Moders Arme, Og sad til Hest paa bedste Faders Knæ, Og kiendte Frygt og Grublen, Sorg og Harme, Saa lidt som Penge, Græsk, og Galathe. Da syntes mig, vor Jord var meget mindre, Men og tillige meget mindre slem; Da saae jeg Stiernerne som Prikker tindre, Og ønskte Vinger for at fange dem. Da saae ieg Maanen ned bag Høyen glide, Og tænkte: gid jeg var paa Høyen der! Saa kunde jeg dog rigtig faae at vide Hvoraf, hvor stor, hvor rund, hvor kiøn den er! Da saae jeg undrende Guds Sol at dale Mod Vesten ned i Havets gyldne Skiød, Og dog om Morgnen tidlig atter male Den hele Himmelegn i Østen rød. Og tænkte paa den naadige Gud Fader, Som skabte mig, og denne smukke Sol, Og alle disse Nattens Perlerader, Som krandse Himmelbuen Pol til Pol. Med barnlig Andagt bad min unge Læbe Den Bøn, min fromme Moder lærte mig: O gode Gud! o lad mig altid stræbe, At vorde viis, og god, og lyde dig! Saa bad jeg for min Fader, for min Moder, Og for min Søster, og den hele Bye; Og for [ukjendte Konge og]1 den Stodder Som gik mig krum og sukkende forbi. De svandt, de svandt de Barndoms blide Dage! Min Rolighed, min Fryd med dem svandt hen; Jeg kun Erindringen har nu tilbage: Gud lad mig aldrig, aldrig tabe den!
View original text (without footnotes)
Research team for this page: Emily Ezust [Administrator] , Melanie Trumbull
Confirmed with Jens Baggesens danske Værker, anden Udgave, ander Bind. Poetiske Skrifter, anden Deel, første Samling, Kjøbenhavn: C. A. Reitzel, 1845. Appears in Lyriske Digte, Viser og Sange, pages 200 - 201.
1 in another edition: "Kong Christian, og for"Authorship:
- by Jens Immanuel Baggesen (1764 - 1826), "Da jeg var lille", appears in Lyriske Digte, in Viser og Sange [author's text checked 2 times against a primary source]
Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive):
- by Johann Abraham Peter Schulz (1747 - 1800), "Da jeg var lille" [voice and piano], confirmed with Folke-Sange og Melodier, 11te Bind, anden Udgave, ed. by A. P. Berggreen, Kjøbenhavn: C. A. Reitzels Forlag, 1871, appears in Sange fra de danske Huus- og Selskabsliv i tidligere Tid, song no. 30, page 38. [ sung text checked 1 time]
Settings in other languages, adaptations, or excerpts:
- Also set in German (Deutsch), a translation by Christian Levin Friedrich Sander (1756 - 1819) , "Als ich klein war", subtitle: "Nach Baggesen" SWE ; composed by Friedrich Ernst Fesca.
- Also set in Swedish (Svenska), a translation by Johan Henrik Kellgren (1751 - 1795) , "Då jag var liten" GER ; composed by Olof Åhlström, Thomas Byström.
Research team for this page: Emily Ezust [Administrator] , Melanie Trumbull
This text was added to the website: 2010-09-18
Line count: 36
Word count: 266