Ved Vuggen. Fire Sange = Four songs

Sov, mit barn, sov længe,
jeg rører vuggens gænge,
vifter fluen fra din kind,
kalder drømmen til dit sind,
sov, mit barn, sov længe! 

 ... 

Lykkens roser røde
kun mellem torne gløde
tornen tager jeg for mig,
rosen gjemmer jeg til dig,
lykkens roser røde! 

Vågn med smil om munden
så fro som fugl i lunden! 
Reden din er lun og blød:
moderfavn og moderskød,
vågn med smil om munden.

Luk, Du søde Barn! i Fred
Dine Øienlaage;
Himlen og min Kjærlighed
Ved din Slummer vaage.

Seer i Drømme Blomster smaa
Du omkring Dig dandse:
Det er Engle fra det Blaae,
Som din Uskyld krandse.

Vox, bliv from, din Bane gaa
Reen som Liljeblade;
Da vil Drømmens Engle smaa
Aldrig Dig forlade.

Selv naar Taarer staae paa Kind,
Og dit Hjerte sukker,
See fortrøst i Himlen ind,
Den sig aldrig lukker!

Trøst den sender Dig i hver
Blomst, som i hver Stjerne;
Gud er altid Uskyld nær
Her, som i det Fjerne.

Derfor luk, mit Barn! i Fred
Dine Øienlaage;
Himlen og min Kjærlighed
Over Dig skal vaage. 

Sov min kjære Glut, sov ind!
 . . . . . . . . . .

— The rest of this text is not
currently in the database but will be
added as soon as we obtain it. —

Sol deroppe ganger under lide,
sov mit barn, så bli'r du stærk og stor,
på den vilde havhest skal du ride,
under bølgen dejligst engen gror. 

Hvalerne med deres brede finner
over dig som store skyer gå,
sol og måne gennem vandet skinner,
begge to du skal i drømme få. 

Visselul! Jeg fødte dig med smerte! 
Bliv min glæde altid år for år,
du har drukket livet ved mit hjerte,
hver din tåre til mit hjerte går. 

Sov, mit barn! Jeg sidder ved din vugge,
lad mig kysse dine øjne til,
når engang de begge mine lukke,
hvem mon dig da moder være vil!