Nå skal den Brøndcůr Ende få, 
Hvormed sig Tante plager? 
I denne Eensomhed man må 
Udøse bittre Klager. 
Hun om Natur og Simpelhed, 
Mig smukke Ting fortæller. 
Havd kommer Mark og Eng mig ved, 
Og slige Bageteller?  

De hæse Føer hved Aften her 
En skjøn Concert opføre, 
Og Nattergalens Skråler er 
Heel lystelig at høre. 
For Myg (hvor savner jeg mit Sløer!) 
Jeg kan på Søvn ej tænke; 
Nu galer Hanen, Hunden gjøer, 
Og rasler med sin Lænke. 

Knap har jeg nydt det første Blund, 
Fø Gårdens Folk er oppe. 
Da høres Støj af Kat og Hund 
Og Stud og Hingst og Hoppe, 
Og Tante larmer fælere, 
Hund ind i Sengen skriger: 
Ståe op!  følg med!  så skal du see, 
Hvor herlig Solen stiger!  

Her vanker aldrig Caffe, Thee, 
Langt mindre Chocolade; 
Upåklædt, gandske fastende 
Man måe i Duggen vade. 
To hele Timer, vreed og træt, 
Jeg måe blandt Torne rende, 
At Solens Stråler kan mig ret 
Til en Morinde brænde. 

Vi Klokken tov til Bordet gåe, 
Og os med Græs trastere, 
Sůr Melk og Fisk og Æg vi fåe, 
Og Stikkelsbær, med mere. 
Vor Kok, den dumme Klodrian, 
Sin fine Smag os viser; 
Når han sig ret vil gribe an, 
Deserten bli'er  --  Radiser. 

Til Moerskab er her ingen Ting, 
Man Dam og Kort ej spiller; 
I Haugen slentrer jeg omkring,  
For at fordrive Griller. 
Hvis jeg ej havde Amadis, 
Som mig desennujerte, 
Så var min Død mig gandske vis; 
Af Harme jeg creperte. 

Min Tante tidt mig slæbet fåer 
Til Bønder  --  det Canaille! 
Til Karle med upudret Hår, 
Og Tøser uden Taille! 
Især, når dette lumpne Pak 
Hver Søndag spiller Kegler, 
Så stinker der af Røgtobak, 
Så larme disse Flegler!  

I Kirken taber jeg nu reent 
Alt mit Humeur  --  jeg gaber; 
Thi Præsten præker så gemeent, 
Og Pøblen er hans Aber. 
Hvad nytter Stads og Gulduhr her, 
Og Sminke, Demantsringe? 
Jan Hagel troer, man samles der, 
Kun for at bede, synge. 

Forbandede Eensformighed! 
Når skal du dog såe Ende! 
Snart, snart, o Mai!  af Ynksomhed, 
Du mig til Staden sende! 
Hist i det fjærne Blå  --  o see, 
Hvor Røgen stolt sig hæver! 
Og hver Dag nye Tilbedere! 
Ak!  hvor mit Hjerte bæver!