Jeg lagde mit Hovet til Elver Høy, 
mine Øyne de finge en Dvale: 
der kom gangendis toe Jomfruer frem, 
som gierne vilde med mig tale. 
CHORUS
  Siden jeg hende først saae.  

Den eene klapped mig ved hviden Kind, 
den anden hvistet mig i Øre: 
"Du stat op fauren unger Svend, 
om du vilt Dantzen røre. 

"Vaag op fauren unger Svend, 
om du vilt Dantzen røre: 
Mine Jomfruer skulle fore dig qvœde, 
det feireste dig lyster at høre."

Den eene begyndte en Vise at qvœde, 
saa faurt over alle Qvinde: 
Striden Strøm den stilles der ved, 
som førre var van at rinde. 

Striden Strøm den stilles der ved, 
som førre var van at rinde: 
De liden smaa Fiske i Floden svam, 
legte med deris Fiende. 

Alle de Fiske i Floden vare, 
de legte med deris Hale;   
Alle smaa Fugle i Skoven vare, 
begyndte at qvidre i Dale. 

"Hør du fauren unger Svend, 
og vilt du hos os blive; 
Da ville vi kiende dig ramme Rune, 
der til at lœse og skrive. 

"Jeg skal lœre dig Biørnen at binde, 
og Bassen op til Eeg; 
Dragen som ligger paa det meget Guld, 
skal rømme af Land for dig."

De dantzet ut og de dantzet ind, 
alt i den Elver Ferd; 
Alt sad fauren unger Svend, 
og støtte sig paa sit Sverd. 

"Hør du fauren unger Svend, 
vilt du ikke med os tale; 
Da skal Sverd og hvassen Kniv, 
legge dit Hierte i dvale."  

Havde Gud ikke giort min Lykke saa goed, 
at Hanen havde slaget sin Vinge;   
Vist var jeg bliven i Elver Høy, 
alt hos de Elver Qvinde.  

Det raader jeg hver Dannis Svend, 
som ride vil i Hofve; 
Hand ride sig ikke til Elver Høy, 
og legge sig der at sove.