De hvideste Perler i Havet er spredt, Og Bølgerne vandre derover, Den Skat, du søger og aldrig har seet, Jeg her at beskrive dig lover. Først maa hun eie den yndigste Fod For Hiulet og Væven at træde, Dertil et ærligt og trofast Mod, Der deler din Sorg og din Glæde. En Barm maa hun eie saa varm og saa fuld, To Arme saa blendende hvide, Dertil en Tunge saa reen som Guld, Der tier og taler i Tide. Og snildt maa hun flette sin Tankes Net, Og Smilet maa røbe Forstanden, Hendes Gang maa være saa svævende let, Som Bølgens, der træder mod Stranden. Og Øiet maa ligne den sagte Strøm, Hvori sig Fuldmaanen maler, Men Hiertet maa drømme saamangen Drøm, Hvorom ei Læberne taler. Mig Nattergalen i grønnen Lund Betroed hvor hun havde hiemme, Jeg lytted dertil i en Midnatsstund, Og mon det om Morgenen glemme.
Fire Sange , opus 6b
by Valdemar Fini Henriques (1867 - 1940)
1. Den Elskede  [sung text not yet checked]
Language: Danish (Dansk)
Authorship:
- by Carsten Hauch (1790 - 1872), "Den Elskede", appears in Lyriske Digte (1842), first published 1842
See other settings of this text.
Confirmed with Carsten Hauch, Lyriske Digte, C. Steens Forlag, Kbh., 1842, pages 50-51.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
2. Violinspilleren ved Kilden  [sung text not yet checked]
Language: Danish (Dansk)
Saa maaneklar og stille Laae Natten over Eng; Jeg satte mig ved Kilde, Og stemte der min Stræng; I Skovens Skjød Dens Tone lød Og vakte Hjorten vilde, Som laae paa Blomsterseng. Du Skovens lette Dandser Med ranke Hals og Been, Stryg Duggen af dit Pandser, lil over Busk og Steen! O, spring afsted, Tag Budskab med Til hende, som sig krandser Med Skjønheds Rosengreen. Du lille Fisk, som sover Paa Kildens klare Bund, Stig op i dine Vover, Vaagn op nu af dit Blund, Og svøm afsted, Tag Budskab med Og slig, hvad jeg ei vover At sige med min Mund. Du spæde Fugl, du smukke, Som ligger luunt og blødt Høit i din lille Vugge, Og sover tæt og sødt; Vaagn op, og stræk Din Vinge kjæk, -- Snart har ved mine Sukke Mit Hjerte sig forblødt. Du Muus, som trygt kan bygge Dybt under Egens Rod, Kom frem i Nattens Skygge Alt paa din spæde Fod! O, løb afsted, Tag Budskab med, Og for mit Hjertes Lykke Vov selv dit unge Blod. Forlad de dunkle Gange, Du blanke, sorte Snog, Og lyt til mine Sange, -- Du er jo snild og klog; Kryb snel og svai Paa Hendes Vei, Som aner ei, hvor bange For hende Hjertet slog. Du lette Sky, du hvide, Som paa det stille Blaae Saa sagtelig mon skride Med Maanens Sølvbrærn paa: O, iil, fortæl, At her i Qvæld Du saae min Taare glide Som dine Perler smaa! Og ved min Fedels Tone Hiint hemmelige Ord, Som skal min Qval forsone, Med Suk jeg dem betroer; Og Musen løb, Og Snogen krøb Og over Egens Krone Guldvinget Fuglen foer. Den Fisk i blanke Vrimmel, Den Hjort blandt sine Lam, Den Sky paa Nattens Himmel Mit stærke Ord fornam; Og Hjorten sprang, Og Skyen svang Sig bort, og fra sin Stimmel Den Skjælbedækte svam. Der sad jeg, taus, alene, -- Jeg hørte Hjertets Slag; Bag fjerne Fjeldes Stene Sank Maanen bleg og svag; Og, som den veg, Frem Solen steg, Og fra de grønne Grene Mig vinked Haabets Flag.
Authorship:
- by Christian Winther (1796 - 1876), "Violinspilleren ved Kilden"
See other settings of this text.
Text with modern spelling:
Så måneklar og stille lå natten over eng; jeg satte mig ved kilde, og stemte der min streng; i skovens skød dens tone lød og vakte hjorten vilde, som lå på blomsterseng. Du skovens lette danser med ranke hals og ben, stryg duggen af dit panser, il over busk og sten! O, spring afsted, tag budskab med til hende, som sig kranser med skønheds rosengren. Du lille fisk, som sover på kildens klare bund, stig op i dine vover, vågn op nu af dit blund, og svøm afsted, tag budskab med og sig, hvad jeg ej vover at sige med min mund. Du spæde fugl, du smukke, som ligger lunt og blødt højt i din lille vugge, og sover tæt og sødt; vågn op, og stræk din vinge kæk, – snart har ved min sukke mit hjerte sig forblødt. Du mus, som trygt kan bygge dybt under egens rod, kom frem i nattens skygge alt på din spæde fod! O, løb afsted, tag budskab med, og for mit hjertes lykke vov selv dit unge blod. Forlad de dunkle gange, du blanke, sorte snog, og lyt til mine sange, – du er jo snild og klog; kryb snel og svaj på hendes vej, som aner ej, hvor bange for hende hjertet slog. Du lette sky, du hvide, som på det stille blå så sagtelig mon skride med månens sølvbræm på: o, il, fortæl, at her i kvæld du så min tåre glide som dine perler små! Og ved min fedels tone hint hemmelige ord, som skal min kval forsone, med suk jeg dem betror; og musen løb, og snogen krøb, og over egens krone guldvinget fuglen for. Den fisk i blanke vrimmel, den hjort blandt sine lam, den sky på nattens himmel mit stærke ord fornam; og hjorten sprang, og skyen svang sig bort, og fra sin stimmel den skælbedækte svam. Der sad jeg, tavs, alene, – jeg hørte hjertets slag; bag fjerne fjeldes stene sank månen bleg og svag; og som den veg, frem solen steg, og fra de grønne grene mig vinkte håbets flag.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
3. Fangen og Fangevogteren  [sung text not yet checked]
Language: Danish (Dansk)
Fangen. Grønne, fine Græs paa Muren, I, som svale hid og did, Hvor I minde om Naturen I min lykkelige Tid! Fangevogteren. Væk med alt det Græs af Muren! Skynd jer noget, een, to, tre! -- Gamle Skurk, ei meer Naturen, Steen og Stænger skal du see.
Authorship:
- by Emil Aarestrup (1800 - 1856), "Fangen og Fangevogteren"
Go to the single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]4. Siig, hvor er det Englevæsen  [sung text not yet checked]
Language: Danish (Dansk)
Siig, hvor er det Englevæsen, Du besang med henrykt Smerte, Dengang Flammer, tryllestærke, Gjennemtrængte hedt dit Hjerte? Slukt er Ilden, dødt mit Hjerte, Kastet bort den muntre Maske; Og i disse Blade seer du Urnen med min Elskovs Aske.
Authorship:
- by Emil Aarestrup (1800 - 1856), "Siig, hvor er det Englevæsen"
Based on:
- a text in German (Deutsch) by Heinrich Heine (1797 - 1856), no title, appears in Buch der Lieder, in Die Heimkehr, no. 88
Go to the single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]