Ingalill och andra sånger

Inga lilla, Ingalill, sjung visan för mig, 
min själ är så ensam på levnadens stig, 
mitt sinne är så ensamt i sorgen. 
Inga lilla, Ingalill, sjung visan för mig, 
den klingar mig så lyckosam, så god och tröstelig, 
så milder i den ödsliga borgen. 

Inga lilla, Ingalill, sjung visan för mig, 
mitt halva kungarike det vill jag giva dig 
och allt mitt guld och silver i borgen. 
Min kärlek är mitt silver och guld i min borg, 
mitt halva kungarike är hälften av min sorg, 
säg, Inga lilla, räds du för sorgen?

Och finge jag också det rödaste gull,
så skulle det orördt få vara,
om blott jag fick trycka din hand så len
ett ögonblick, ett enda bara.

Och finge jag också en konungatron,
jag skänkte den strax åt en annan,
om ej liten vän då bredvid mig satt
med drottningesmycke om pannan.

Ja, bjödes mig jorden, och bjödes mig sol
och himmel och allt man kan tänka
jag bytte väl bort alltihopa, om du
din hjertetro ville skänka.

Gaa ved min side den lange vej,
den lange, lange vej over enge.
sneen den ligger i hang og hej,
sommeren sover, sommeren sover i senge.

Saa skinner dit smil, saa lytter jeg til,
saa stemmer det op til et lysteligt spil,
i mine stærke strenge.

Solen bryder med tunge tag
vej for vaar over vænge,
sammen gaar vi til sommersdag,
længer end langt, ja længer end langt og længe!

Saa skinner dit smil, saa lytter jeg til,
saa stemmer det op til et lysteligt spil
i mine stærke strenge.

Mo'r, Mo'r! Kan du høre de klagende Støn?
Det er kun Vinden der suser min Søn.
Aa Mo'r. Er det bare Vinden?

Mo'r, Mo'r. Kan du høre, det græder saa trist?
Kun Vinden, der rasler med Blad og Kvist.
Aa Mo'r. Er det bare Vinden?

Mo'r, Mo'r. Kan du høre de listende Trin?
Jeg svarer dig Barn, det er Vind, kun Vind.
Aa Mo'r. Men hvem er da Vinden?

Du lange dreng. Kan du være saa dum,
den kommer -- den kommer fra det store Rum.
Aa Mo'r; men hvem er da Vinden?

Vinden. Vinden er Storm og Blæst!
Spørg ikke mere. Det sømmer sig bedst.
Aa Mo'r. Jeg er saa angst for Vinden.

Jeg kan ikke sove,
skjønt Natten er inde,
jeg kan ikke sove, jeg
raver i Blinde.

Og om ieg end lukked
mit Oie til Hvile,
saa var det dog blot for
Drømme at smile.

Saa var det dog blot for
at aabne det atter
i skjælvende Glæde, i
syngende Latter.

Jeg kan ikke sove;
thi Elskte du vaager
i Længslernes Vanvid, i
Drømmenes Taager.

Du er overalt som
den Gud i det høie,
i Dagen, i Natten, der
tynger mit Øie.

Du er i min Søvn, i
hver Drøm, i hvert Minde,
jeg knæler for dig, du min
Sjæls Herskerinde.

Hulkende synker jeg
for dine Fødder,
hulkende synker jeg —

— This text is not currently
in the database but will be added
as soon as we obtain it. —