Hist ude er koldt; og med smerte ser linden ned til sit faldende hår; Men her, ak! Her i mit hjerte nu blomstrer den favreste vår. Der spirer den grønneste vang, hvor vækkende luftninger går; nys rosen udsprang! Det er den, jeg skylder min sang. Før var der så mørkt; men med luen har rosen malt både blade og træ'r, da højt, så højt imod buen den sendte sit tryllende skær; min barm, der var nylig så trang, nu rummer en duftende hær; nys rosen udsprang! Det er den, jeg skylder min sang. Før var der så tyst, og i dvale, som dødens, dybt hver en tone var lagt, men nu, ak! Nu kan den tale, til live ved rosen genvakt; med duft og med stråler og klang min vår skal forkynde sin pragt; nys rosen udsprang! Det er den, jeg skylder min sang.
Kærlighedssange = Liebeslieder
by Peter Arnold Heise (1830 - 1879)
1. Vårsang i høst
Language: Danish (Dansk)
Text Authorship:
- by Christian Winther (1796 - 1876)
Go to the general single-text view
Available translations, adaptations or excerpts, and transliterations (if applicable):
- GER German (Deutsch) [singable] (Heidrun Beer) , "Frühlingslied im Herbst", copyright © 2023, (re)printed on this website with kind permission
2. Sang
Language: Danish (Dansk)
O, lad ei svinde Timen unyttet bort! Nornerne spinde, Tvundet af Rødt og Sort, Livstraaden alt for kort, - Lad den ei svinde! Elskede, Kjære! Kom til mit stille Bryst; Jeg vil jo bære Dig og din Sorg og Lyst, Hviil i min Arm saa tyst, - Elskede, Kjære! Smykker den blanke, Levende Ædelsteen, Taaren, min ranke, Duftende Rosengreen? Ak, hver din Taare reen Blier mig en Tanke. Yndigste Lilie! Fyldig og blid og øm! Er det din Villie, Seile vi Livets Strøm, Drømme den samme Drøm, Yndigste Lilie! Lad da ei svinde Timen uændset bort; Nornerne spinde, Tvundet af Rødt og Sort, Livstraaden alt for kort, - O, min Veninde!
Text Authorship:
- by Christian Winther (1796 - 1876), "O, lad ei svinde"
See other settings of this text.
Available translations, adaptations or excerpts, and transliterations (if applicable):
- ENG English (Mark DeGarmeaux) , "O let it not fade away", copyright © 2013, (re)printed on this website with kind permission
- GER German (Deutsch) [singable] (Heidrun Beer) , "Laß nicht verrinnen", copyright © 2023, (re)printed on this website with kind permission
Researcher for this page: Michael Jorgensen
3. Hvor skoven mest var øde
Language: Danish (Dansk)
Hvor Skoven meest var øde I Skyggen dunkelgrøn, Der sad jeg med min Elskte — Med min Elskte i Løn. Der stod ei blaae Violer Og ingen Rose rød, Der pranged ingen Lilie Alt udi Skovens Skjød. Dog saae mit Øie Lilien, Og Rosen rød det saae, Dog qvæged sig mit Hjerte Sødt ved Violens Blaae. Der sang vel ingen Smaafugl, Men Alt var tyst og dødt; Dog klang det for mit Øre Saa usigeligt sødt. — Og blev Alverden øde Og misted Liv og Lyst, Hun ved min Side skabte Alverden i mit Bryst.
Text Authorship:
- by Christian Winther (1796 - 1876), no title, appears in Nye Digte
Go to the general single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
4. Der var Roser i Dale
Language: Danish (Dansk)
Der var Roser i Dale, Og Violer bag Hæk; I de løvrige Sale Var der kvidren og Tale Af Fugl og af Bæk. Som den smidigste Slange Gik de Bølger i Bugt; Og det svæved som Sange Over Haver og Vange Fra Blomst og fra Frugt. Der var Ranker, som binder Til Himlen vor Jord; Der var blussende Kinder, Der var dejlige kvinder I Sal og ved Bord! -- Men af Alt, hvad jeg hørte, Og af Alt, hvad jeg så, Var der Intet mig rørte, Mig min Tanke did førte, Hvor jeg selv ej kan nåe!
Text Authorship:
- by Christian Winther (1796 - 1876), "Der var Roser i Dale", appears in Lyriske Digte, in Da jeg var ung, no. 60
See other settings of this text.
Available translations, adaptations or excerpts, and transliterations (if applicable):
- FRE French (Français) (Pierre Mathé) , "Il y avait des roses dans le vallon", copyright © 2011, (re)printed on this website with kind permission
Modernized form of text:
Der var roser i dale, og violer bag hæk; i de løvrige sale var der kvidren og tale af fugl og af bæk. Som den smidigste slange gik de bølger i bugt; og det svæved som sange over hauger og vange fra blomst og fra frugt. Der var ranker, som binder til himlen vor jord; der var blussende kinder, der var deilige kvinder i sal og ved bord! – Men af alt, hvad jeg hørte, og af alt, hvad jeg så, var der intet, mig rørte, mig min tanke did førte, hvor jeg selv, hvor jeg selv ej kan nå!
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
5. Flygtigt Ønske
Language: Danish (Dansk)
Jeg gad saa gjerne være Liig Sommerfuglen hist, Hvis fine Vinger bære Den hid til Rosens Qvist. Der sidder den og gynger Saa lykkelig og let; Men at den aldrig synger, Forstaaer jeg ikke ret. Thi havde jeg dens Vinge, Og var jeg let som den, Hvor skulde jeg da svinge Mig til min Rose hen! Hvor skulde jeg da qvæde, Beruset af dens Pragt; Nu maa jeg eensom græde, Af Længsel ødelagt!
Text Authorship:
- by Christian Winther (1796 - 1876), "Flygtigt Ønske"
Go to the general single-text view
Confirmed with Christian Winther, Haandtegninger, gamle og nye, P.G. Philipsens Forlag, Kbh., 1846, p. 44.
Modernized form of the text:
Jeg gad så gerne være lig sommerfuglen hist, hvis fine vinger bære den hid til rosens kvist. Der sidder den og gynger så lykkelig og let; men at den aldrig synger, forstår jeg ikke ret. Thi havde jeg dens vinge, og var jeg let som den, hvor skulle jeg da svinge mig til min rose hen! Hvor skulle jeg da kvæde, beruset af dens pragt; nu må jeg ensom græde, af længsel ødelagt!
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
6. Skøn er våren
Language: Danish (Dansk)
Skjøn er Vaaren! lifligt Solen Farver Bøgens lyse Top; Bukkar dufter og Violen Slaaer med Blu sit Øie op; Bag de bløde, grønne Lokker Smiler Rosens spæde Mund, Og som klare Sølverklokker Klinger Fuglesang i Lund. Skjøn er Vaaren! ak, men svinder Flygtig som et Aandedrag; Om dens Herlighed os minder Snart kun Løvets gule Lag; Rosen slumrer, Lilien segner, Livet døer paa Mark og Vang, Solens varme Kinder blegner, Stum er Lundens Klokkeklang. Men en bedre Vaar jeg kjender, Ingen Vexel hersker der: Stadigt Rosens Flamme brænder Mildnet huldt af Liliens Skjær; Sjælens Blomster, frie og unge, Staae just der i freidig Flor, Og i Helligdommen sjunge Evigunge Længslers Chor. Hun er Vaaren, jeg har fundet, — Paradisets unge Frugt! Hun er den, som fast har bundet Ved sin Trolddom Tidens Flugt! Ak, i Hendes Smil, i Sukket, I det milde, kjære Blik Har mit Hjerte dybt inddrukket Evighedens Ungdomsdrik! —
Text Authorship:
- by Christian Winther (1796 - 1876), no title, appears in Lyriske Digte, in Da jeg var ung, no. 29
Go to the general single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
7. Efterklang
Language: Danish (Dansk)
Jeg seer med Veemod ei tilbage Til Vaarens stille Blomstertid; Mit Hjerte fører ingen Klage, For Solen ei er sommerblid. Jeg veed jo nok, min Vandring vender Nu ned i Vintrens kolde Favn, Hvor Stilhed boer, hvor Aaret ender I Gravens Hjem og sikkre Havn. Men i mit Hjertes Dyb jeg føler Endnu en Vaar, en Sommerlyst, En Ild, som Vintrens Snee ei kjøler, En Klang, som aldrig vorder tyst! — Naar da til Slummer Cithren hænges, Jeg aldrig siger den Farvel; Den vaagner brat, saasnart jeg længes, Og stemmer altid med min Sjæl.
Text Authorship:
- by Christian Winther (1796 - 1876), "Efterklang", appears in Lyriske Digte
Go to the general single-text view
Confirmed with Christian Winther, Lyriske Digte, C. A. Reitzel, Kbh., 1849, p. 212.
Text with modern spelling:Jeg ser med vemod ej tilbage til vårens stille blomstertid; mit hjerte fører ingen klage, for solen ej er sommerblid. Jeg ved jo nok, min vandring vender nu ned i vintrens kolde favn, hvor stilhed bor, hvor året ender i gravens hjem og sikre havn. Men i mit hjertes dyb jeg føler endnu en vår, en sommerlyst, en ild, som vintrens sne ej køler, en klang, som aldrig vorder tyst! – Når da til slummer citren hænges, jeg aldrig siger den farvel; den vågner brat, såsnart jeg længes, og stemmer altid med min sjæl.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
Total word count: 766