Til Majdag fører jeg hjem min Brud,
En Rosensblomme i Liljeskrud,
Spil Spillemænd, spil!
Den Dag skal Skoven ha' Grønt i sin Hat
Og Engen ha' Blomster i Barm.
Og fuld saa Maanen skal være den Nat,
Men Solen skal danse sig varm.
Og Gøgen skal kukke og Lykken os spaa
Og Finker skal fløjte og Drosler skal slaa,
Men Sorgen skal holde sig hjemme.
Til Majdag fører jeg hjem min Brud,
En Rosensblomme i Liljeskrud,
Spil Spillemænd, spil!

Jeg sadled min Hest en Morgenstund
Med Sommersolen den klare;
Saa red jeg hen til den grønne Lund
At bede den vildene Hare.

Den vilde Hare med Hjort og Raa
Jeg vilde i Lunden jage,
Og glemme det, mig paa Sinde laa
Alt siden Uger og Dage.

Men Hjort og Raa havde hendes Gang,
Og Hinden havde hendes Øie,
Og den liden Fugl havde hendes Sang,
som kunde mit Hjerte bøie.

Og Rosens Kind havde hendes Lød
Og Bækken hendes sagte Tale
Og Skovens Vind hendes Hvisken blød,
Som mit Hjerte har lagt udi Dvale.

Jeg red mig fra Skoven, alt som jeg kom;
Smaafuglene sunge paa Grene;
Det var, som spurgte de alle om,
Hvi monne jeg ride saa ene.

Se, der var en Gang en Konge,
Mangen Skat han kaldte sin,
Navnet paa den allerbedste
Vidste hver var Irmelin,
Irmelin Rose,
Irmelin Sol,
Irmelin Alt, hvad der var dejligt.

Alle Ridderhjelme spejled
Hendes Farvers muntre Pragt,
Og med alle Rim og Rythmer
Havde Navnet sluttet Pagt:
Irmelin Rose,
Irmelin Sol,
Irmelin Alt, hvad der var dejligt.

Hele store Bejlerflokke
Der til Kongens Gaarde foer,
Bejlede med ømme Lader
Og med blomsterfagre Ord:
Irmelin Rose,
Irmelin Sol,
Irmelin Alt, hvad der er dejligt!

 ...