by Bjørnstjerne Bjørnson (1832 - 1910)

Ingerid Sletten
Language: Norwegian (Bokmål) 
Ingerid Sletten af Sillegjord
havde hverken sølv eller guld,
men en liten hue af farvet uld,
som hun havde fåt udaf mor.

En liden hue af farver uld,
havde hverken stas eller fo'r;
men fattigt minne om far og mor,
der skinned langt mer' end guld.

Hun gemte huen i tyve år,
måtte ikke slide den ud!
Så bærer jeg den så glad son brud,
når jeg for alteret går.

Hun gemte huen i tredive år,
måtte ikke skæmme den ud!
Så bærer jeg den så glad son brud,
når jeg for vår Herre står.

Hun gemte huen i fireti år,
hugsede endnu på sin mor,
"vesle min hue, forvist jeg tror,
vi aldrig for alteret står."

Hun ganger for kisten at tage den,
hjærtet var så stort derved;
hun leder frem til dens gamle sted,
da var der ikke tråden igjen.

Authorship

Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive)

Set in a modified version by Rikard Nordraak, O. Winter-Hjelm.

Settings in other languages, adaptations, or excerpts:


Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]

Text added to the website: 2010-01-21 00:00:00
Last modified: 2014-06-16 10:03:31
Line count: 24
Word count: 142