by Ivar Andreas Åsen (1813 - 1896)
Translation Singable translation by Gustav Hetsch (1867 - 1935)

Uvitingskap
Language: Norwegian (Nynorsk) 
Det feller so maklegt aa røda
um det, som ein minst heve røynt,
og læja aat annan Manns Møda
og drøsa um alt, som er løynt.

Um Framferd ein myket kann skravla,
naar sjølv ein fær alt utan Skort;
men den, som mot Bakken skal kravla,
han fær ikkje renna so fort.

Ein Etar med Svipa si smeller
og kjøyrer um Land og um Strand;
paa Bønderne jamnan han skjeller,
at inkje dei dyrka sitt Land.

Jau, fekk han ein Gard til si Føda
og inkje til Løn, som du veit,
eg tenkjer, han bøygdest av Møda,
han vardt ikkje vidare feit.

Ein Etar maa Sjofolket lasta:
dei fara no berre med Skrap;
sin Vinning paa Sjoen dei kasta 
og driva si Fiskja med Tap.

Jau, skulde han sjølv søkja Maten
i Storm paa det huskande Hav,
det vardt vel so maateleg Baten,
og Modet det dovnad' vel av.

Ein Tugtar det slett ikkje lider,
at Folk søkja Moro og Lyst.
Han gløymer dei framfarne Tider,
daa sjølv han til Moro var tyrst.

Kven veit, um han Skaali si sette
ifraa seg, fyrr fullnøgd han vardt?
Naar Katten hev' fenget sin Mette,
so snakar han ikkje so hardt.

Og stødt vil Uvitingen vona,
at ingen fekk Vit utan han; 
og stødt vil han skjemma og tjona
den Ting, som han sjølv ikkje kann.

Alt gamalt han ned vilde grava,
naar berre so vist han slapp til.
Men endaa den Voni me hava:
han vinn ikkje alt, som han vil.

C. Sinding sets stanzas 1-2, 7-10

Authorship:

Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive):

Settings in other languages, adaptations, or excerpts:


Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]

This text was added to the website: 2011-04-23
Line count: 40
Word count: 249

Daarskab
Language: Danish (Dansk)  after the Norwegian (Nynorsk) 
Det falder jo let nok at spase 
med det, som man ej kan forstaa,
og le ad de andre, som ase, 
og sladre om det, man ej maa.

Fremad! er nemt nok at sige,
naar selv man har faaet alt godt,
men den, der ad Bakken skal stige,
han maa da ha Lov at gaa smaat!





















En Dydsprædikant ikke lider,
at Folk söger Morskab og Tant;
han glemmer de henfarne Tider,
da selv han var gal efter Fjant.

Hvem ved, om han gik fra et Gilde,
för naaet var Bægerets Bund!
Naar Katten har ædt, hvadden vilde,
saa holder den villig sin Mund.

Og Daaren gaar rundt og fortæller,
at ingen saa klog er som han;
og stadig han skænder og skælder
paa alt, som han selv ikke kan.

"Alt gammelt skal væk!" si'er den Taabe,
"naar bare jeg kan komme til!"
Men dog tör vi andre jo haabe,
han naa'r ikke alt, hvad han vil.

From the Sinding score.

Authorship:

Based on:

Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive):


Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]

This text was added to the website: 2011-04-23
Line count: 24
Word count: 156