by Bjørnstjerne Bjørnson (1832 - 1910)
Translation by Edmund Lobedanz (1820 - 1882)

Det var slik en vakker solskinsdag
Language: Norwegian (Bokmål) 
Available translation(s): FRE
Det var slik en vakker solskinsdag,
jeg kunne ikke vere inne;
Jeg rangled tilskogs, la' mig att og bak
og vugged, hvad kom i minne.
Men der krøp [migmaur]1 og der stakk mygg 
og [kvefsen var stygg og kleggen snygg]2;

"Kære, vil du ikke vere ute i godve'ret, da?" - 
sa' mo'r, -- hun sat og sang i svalen.

Det var slik en vakker solskinsdag,
jeg kunne ikke vere inne;
jeg gikk på en eng, la' mig att og bak
og sang hvad som falt i sinne.
Da kom der ormer, tre alner lang',
at sole sig litt, -- og jeg la' på sprang!

"I slikt velsignet ve'r kann vi gå berrføtt" -
    sa' mo'r; hun drog sokkerne av sig.

Det var slik en vakker solskinsdag,
jeg kunne ikke vere inne;
jeg gikk i en båt, la' mig att og bak
og lot den for strømmen rinne.
Men solen stakk, så min nese sprakk,
d'er måte med alt, og på land jeg trakk;

"Nu er det vel dager til at få høyet tørt i!" -
    sa' mo'r, -- hun slog i det med en rive.

Det var slik en vakker solskinsdag,
jeg kunne ikke vere inne;
jeg kløv i et tre; det var annet slag!
Der kunne jeg svalning finne!
Så datt en treåme ned på min hals,
jeg hopped og skrek, det var fanden til vals! --

"Ja, skinner ikke kuen idag, så skinner hun aldrig,"
 - sa' mo'r, -- hun glante opp i liden.

Det var slik en vakker solskinsdag,
jeg kunne ikke vare inne;
så la' jeg på fossen i store slag,
der var nu vel fred at finne!
Mens solen skejn, så druknede jeg, --
har du skrevet visen, så er det ikke mig. --

"Bare tre slike solskinsdager, og alting er i hus," 
sa' mo'r, -- hun gikk at rede sængen min.

H. Kjerulf sets stanzas 1-2, 5-6

About the headline (FAQ)

View original text (without footnotes)
Note: Kjerulf uses alternate spellings of several words:
kunne -> kunde
vere -> være
inne -> inde
att -> at
bak -> bag
minne -> minde
krøp -> krøb
stakk -> stak
mygg -> myg
stygg -> styg
Kære -> Kjære
ute -> ude
godve'ret -> godvejret
sat -> sad
gikk -> gik
båt -> baad
lot -> lod
rinne -> rinde
stakk -> stak
nese -> næse
sprakk -> sprak
måte -> maade
trakk -> trak
dager -> dage
Also, "slik" is sometimes spelled "slig" in some published versions of the poem.
1 Kjerulf: "maur"
2 in another version of the published poem: "klæggen var snøg og hvepsen styg."

Authorship

Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive)

Settings in other languages, adaptations, or excerpts:

Other available translations, adaptations or excerpts, and transliterations (if applicable):

  • FRE French (Français) (Pierre Mathé) , "C'était un si beau matin ensoleillé", copyright © 2013, (re)printed on this website with kind permission


Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]

Text added to the website: 2009-09-13 00:00:00
Last modified: 2014-06-16 10:03:22
Line count: 40
Word count: 299

Es war so ein heller Sonnenschein
Language: German (Deutsch)  after the Norwegian (Bokmål) 
  Es war so ein heller Sonnenschein, 
  Ich konnte nicht bleiben drinnen; 
  Ich schlendert' zum Wald, legt' in's Moos mich hinein, 
  Zu träumen so süß und zu sinnen.
  Doch da kroch die Ameis', stach die Mück', 
  Und Bremse und Wespe störten mein Glück.

"Lieber, willst du nicht in dem schönen Wetter in's Freie?" -- 
sagte die Mutter, -- sie saß und sang im Schwahle. 

  Es war so ein prächtiger Sonnenschein,
  Nichts hielt mich länger drinnen;
  Ich schlendert' zur Wies', legt' in's Gras mich hinein,
  Sang laut, weß ich konnt' mich entsinnen.
  Da kamen Schlangen, drei Ellen lang, 
  Zu sonnen sich dort, und -- davon ich sprang!

"In solchem gesegneten Wetter können wir baarfuß gehen", 
sagte die Mutter und zog ihre Schuhe aus. 

  Es war so ein prächtiger Sonnenschein, 
  Ich konnte nicht bleiben drinnen; 
  Ich ging an die Elv, legt' in's Boot mich hinein,
  Und ließ mit dem Boote sie rinnen.
  Doch die Sonne stach, daß die Nas' mir verbrannt,
  "'s hat Alles sein Maß", ich rudert' an's Land.

"Nun sind wohl die Tage da, wo wir das Heu trocken bekommen!" 
-- sagte die Mutter, und schlug mit dem Rechen darauf. 

  Es war so ein prächtiger Sonnenschein,
  Ich konnte nicht bleiben drinnen; 
  Ich kroch in's Gebüsch, "ei, hier ist's fein!" 
  Konnt' mich in der Kühle besinnen. 
  Da tanzt mir 'ne Spinne herab auf die Nas', 
  Ich schrie und sprang fort, ja, der Tanz ist kein Spaß!

"Ja, scheint die Sonne nicht heute, so scheint sie nie", 
sagte die Mutter. --

  Es war so ein heller Sonnenschein, 
  Ich konnte nicht sitzen drinnen; 
  Ich stürzt' in den Wasserfall mich hinein, 
  Da fänd' ich wohl Frieden tief innen.
  Als die Sonne schien, ertrank ich bei Licht,
  Doch, schrieb ich dies Lied, ei, so bin ich's ja nicht. -- 

"Nur drei solche Sonnenscheinstage und Alles ist unter Dach", 
sagte die Mutter, -- sie ging um sein Bett zu machen. --

Authorship

Based on

Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive)


Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]

Text added to the website: 2012-06-12 00:00:00
Last modified: 2014-06-16 10:04:57
Line count: 40
Word count: 307