SOMMERVINDENS VILDE JAGT
 Stolt Henrik og Fru Gaaseurt, tag blot jer i Agt!
 Nu begynder Sommervindens vildene Jagt :
 Søen gnistrer som Sølv i dens Spor,
 Myggene Sivskoven bange forlade ;
 Det er meget værre, end I tror,
 Hu, hvor det ler nu i Bøgenes Blade!
 Træk det grønne om Hagen !
 Der er St. Hansorm med Ildtunge rød
 Og Engtaagen, det er en Sky, der er død ;
 Hvilken Bølgen og Gyngen,
 Hvilken Ringen og Syngen :
 Kornvangens Guldaks slaar den lede Vind
 Mod hinanden, saa det klinger ;
 Edderkoppen spiller paa sit Strængespind
 Med de lange Ben, saa det springer.
 Duggen triller med Klang fra Tue,
 Stjærneskud flyve fra Himmelbue,
 Sommerfuglen flygter med Larm gennem Hækken,
 Frøen springer langt ud i Bækken.
 -- Tys! hvad tyder nu dens Færd?
 Hvert et vissent Løv den vender.
 Ak, den søger Eders Frænder:
 Vaarens blaahvide Strøm af Blommer,
 Jordens flygtige Drøm om Sommer.
 Længst er de Jord !
 Men nu svinger den op
 Over Træernes Top,
 Thi opstanden den tror
 Er det drømfine Flor,
 Og i sælsomme Toner
 Den dem hilser igen
 I de lovrige Kroner.
 -- Se saa ! nu er det snart forbi.
 Den hvirvler hen ad luftig Sti
 Mod Søens blanke Flade,
 Og dér i tusind Vovers Dans
 I blege Stjerners Genfærdsglans
 Den vugges blidt til Hvile
 Hvor her blev tyst !
 Ak, var det lyst !
 O sving, Mariehone, sving dig fra din Blomstertue
 Og bed om fagert Solskinsliv alt hos din fagre Frue !
 Alt danse Bølgerne om Næs,
 Alt trækker stribet Snegl paa Græs ;
 Nu vaagner Skovens Fugleflok,
 Og Blomsten ryster Dug af Lok
 Og spejder efter Sol.
 Vaagner, vaagner, alle Blommer,
 Solen kommer !
 Alt i Øst i Farvestrømme
 Hilse os dens Morgendrømme!
 Snart den af de dunkle Vande
 Smilende opstaar,
 Stryger fra sin lyse Pande
 Rige Straalehaar !