Saa du Knøsen, som strøg forbi, Skælmen med tindrende Øjne? Tror du hans Fart blev stanset, fordi Hans Fødder var nøgne? Tror du hans Stemme er hæs og raa, Fordi han ikke har Kappe paa? Hør hans Stemme og se hans Gang; Der staar Røg af hans Fjed, der er Ild i hans Sang. I Morgenluften saa frisk og sval Svajer de grøne Kranse, Skoven blev bygget til Dansesal; Kom, lad os danse! Tør du vel flætte dit Trin i mit, Da er mit Hjærte til Hansdag dit; Dagligt Brød giver daglig Kiv, Følg mig paa Farten og vær min Viv! Kom, Du brune Pige, kom, Vort Bryllup skal staa i det Grønne, Vi agter den Snak og de Andres Dom Værd kun en Bønne! Saa du Magisteren, tynd og bleg? Han rynkede Næsen af vor Leg. Lille Magister, lad se din Arm! Den spænder jo ej om en Piges Barm! Mit Navn er Gotfred Springforbi, Vildtet det er mine Frænder. Tror du min Fod er nøgen, fordi Jeg ikke har Venner? Raakalven skaffed mig Støvler vel, Fald jeg nænned at slaa ham ihjel; Men jeg klæder mig ej ved en andens Trang, Jeg er let om mit Hjærte og let i min Gang.
Seks Digte af Holger Drachmann , opus 49
by Edvard Grieg (1843 - 1907)
1. Saa du Knøsen, som strøg forbi  [sung text checked 1 time]
Authorship:
- by Holger Henrik Herholdt Drachmann (1846 - 1908), "Saa du Knøsen, som strøg forbi", appears in Ranker og roser, first published 1879
Go to the single-text view
Available translations, adaptations or excerpts, and transliterations (if applicable):
- FRE French (Français) (Pierre Mathé) , "As-tu vu le jeune homme qui passait là", copyright © 2013, (re)printed on this website with kind permission
Text with modernized spelling:
Så du Knøsen, som strøg forbi, Skælmen med tindrende Øjne? Tror du hans Fart blev stanset, fordi Hans Fødder var nøgne? Tror du hans Stemme er hæs og rå, Fordi han ikke har Kappe på? Hør hans Stemme og se hans Gang; Der står Røg af hans Fjed, der er Ild i hans Sang. I Morgenluften så frisk og sval Svajer de grøne Kranse, Skoven blev bygget til Dansesal; Kom, lad os danse! Tør du vel flætte dit Trin i mit, Da er mit Hjærte til Hansdag dit; Dagligt Brød giver daglig Kiv, Følg mig på Farten og vær min Viv! Kom, Du brune Pige, kom, Vort Bryllup skal stå i det Grønne, Vi agter den Snak og de Andres Dom Værd kun en Bønne! Så du Magisteren, tynd og bleg? Han rynkede Næsen af vor Leg. Lille Magister, lad se din Arm! Den spænder jo ej om en Piges Barm! Mit Navn er Gotfred Springforbi, Vildtet det er mine Frænder. Tror du min Fod er nøgen, fordi Jeg ikke har Venner? Råkalven skaffed mig Støvler vel, Fald jeg nænned at slå ham ihjel; Men jeg klæder mig ej ved en andens Trang, Jeg er let om mit Hjærte og let i min Gang.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
2. Vug, o Vove  [sung text checked 1 time]
Vug, o Vove, med varsom Hånd Båden, hvori vi glider stryg den, Strømme, med kjælen Hånd over de buttede Sider; Kunde jeg selv klappe den Glut, som sidder på Toften og nymmer, over Kindernes Hvælv blot en flygtig Minut, jeg arme forelskede synder; O da skulde min Stemmes Klang vække al Vellyd, som slumrer i Skoven, smeltende hen i en Kjærlighedssang, med Nymfen, med Ekko på Skrænten ved Strandkildevoven. Flyt dig, Fagre, foruden Frygt hen ved din Sagers Side; Dig har min daglige Længsel søgt, fulgt dig på Gang under Lide. Er du ej selv ramt af den Gud, som gav mig de sejrende Kræfter? Ak, Barmens Hvælv, som vider sig ud under Sukket, mit Udsagn bekræfter. Kom da, jeg klapper min hvide Hind; sænk kun dit Hoved, jeg skygger det over med Kappen mens Stjernen tænder sit Skin, og Frygten er flygtet med Sol og Undseelsen sover. Nyd da Nat, hvad, for Nuet skabt, glemmer de flygtende Timer; tag de To, i din Tryghed tabt, til Daggryets Kloke kimer. Skjul dem, til selv, vakt ved det Gys, som sittrer i Morgenstunden, imod Himlens Hvælv, mod det stålblanke Lys de stirrer, blændet fra Blunden. End er de trygge, langs Skovsøens Rand hviler i Morgnen den blege Dryade. Så vågner Ekko og mælder påstand, at Natten er endt, at Dina med følge vil bade.
Authorship:
- by Holger Henrik Herholdt Drachmann (1846 - 1908), "Vug, o Vove", appears in Ranker og roser, first published 1879
See other settings of this text.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]3. Vær hilset, I Damer  [sung text checked 1 time]
Vær hilset, I Damer, langs Højsalens Bænke; hvad vover jeg farende Svend? Hvad drister min Fod sig, hvad trøster mit Mod sig, paa hvad tør min Tanke vel tænke? At drikke den Vin som I lader mig skænke, at lægge min Haand i den fangende Lænke, sig: er det ej hovedløs Sag? I ser mig i Aften, I saa mig i Dag; at komme og gaa er den farendes Sag. Saa væver vi Vadmel og læger det sammen, de Store saa godt som de Smaa, og danser og synger i Fælig og Gammen: vi være det Vadmel og lægge det sammen, og lade saa Skytterne gaa. Hør, Tonerne kalde; forlad Eders Bænke og følg kun den farende Svend! Med ham er hver Glæde i Aften til Stede foruden al Arglist og Rænke. Han fører jer Dans, naar I blot vil betænke, I fanger ham ikke i Baand eller Lænke, han taaler, som Fuglen, ej Aag. I bandt ham for ofte, tilsidst blev han klog; tilgiv ham, men Tanken maa have sit Sprog. Saa væver vi Vadmel og læger det sammen, de Skytte er Svenden som Faa. Hvor herligt at synge i Fælig og Gammen: vi være det Vadmel og lægge det sammen, og lade saa Skytterne gaa.
Authorship:
- by Holger Henrik Herholdt Drachmann (1846 - 1908), "Vær hilset, I Damer", appears in Ranker og roser, first published 1879
Go to the single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]4. Nu er Aftnen lys og lang  [sung text checked 1 time]
Nu er Aftnen lys og lang; Kom, min Kjærlighed! fyld mit glade Bryst med Sang ved Havets tavse Bred. Ved de dæmrende Strande en Pigeflok hviler sig ventende ved jeg nok på Elskerens Barkarole. Klinger, I Strenge! og hjælper mig med at tage de Piger i Skole. Hvrfor fik I, kjære Børn, disse Øjne, som næppe fæstes på os, før straks vi sadler om. Sad vi forhen til hest med den vilde Jagt, føres vi nu, som i Lænker lagt omkring i sværmende Drømme. I gør Rytteren spag og from og leder hans Hest ved Tømme. Komme vil for vist den Stund o, min Kjærlighed! da hans blege, bange Mund røve vil jer Fred. Når I synkende for Eders Fod ham ser, hjælper ej Flugt og Forstillelse mer; I rejser ham med Eders Hænder. Klinger, I Strenge! og hjælper mig med at vise, hvor Legen ender.
Authorship:
- by Holger Henrik Herholdt Drachmann (1846 - 1908), "Nu er Aftnen lys og lang", appears in Ranker og roser, first published 1879
Go to the single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]5. Jule‑Sne  [sung text checked 1 time]
Jeg vandrer gennem Skoven Vved Juletid! Der falder Sne fra oven Så vinterhvid: Så vinterhvid den frosne Dug Neddrysser lydløst, Fnug ved Fnug, Og smelter på min Hånds den varme Flade, Mens Foden træder melem visne Blade. Jeg ser på Hånden de tårer stå -- Det er som en Hulken jeg hørte: Nu blir vore Minder, store og små, Gennem Skoven for Vinden førte. Skal alt da hvirvles for Vintren hen, Skal Sorg og Adskillelse råde? Nej, Julesneen er Menneskets Ven, Den gemmer hans dybeste Gåde. På hånden et Fnug -- en Dråbe så hed -- Vi stirrer mod tindrende Blikke: En Tåre, som gennem vor Tanke gled -- Ak! andet er det vel ikke! Men krymper vi os under Verdens Nød Mens Tiderne ældes og strænges: Den frosne Tåre, den falder så blød På alt, hvad som savner og længes. Jeg vandrer gennem Skoven Ved Juletid! Der falder Sne fra oven Så forårsblid: Så forårsmildt de bløde Fnug I Faldet smælter som en Dug, Det nådigst alle skjulte Spirer væder -- Mens alle Minders Kilder sagte græder.
Authorship:
- by Holger Henrik Herholdt Drachmann (1846 - 1908), "Jule-Sne", appears in Symboler, first published 1887
Go to the single-text view
Available translations, adaptations or excerpts, and transliterations (if applicable):
- FRE French (Français) (Pierre Mathé) , "Neige de Noël", copyright © 2013, (re)printed on this website with kind permission
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
6. Foraarsregn  [sung text checked 1 time]
Det klinger som fra fine Instrumenter, Ot bøjer du det grønne Blad til Side, Så ser du Parkens Alfer, hvor de glide Med spæde Hænder over Strengelegen. O Strengeleg! min Ungdoms dyre Minde! Da gik jeg som berust af Vårens Bad Og sang hen for mig selv så sjæleglad, Og lyttende stod Busk og Blomst og Blad Mens Fuglen flagred til sin Elskerinde. Det klinger nu, som da, fra fine Strænge, Det suser sagte gennem spæde Blade; Se, Busken ryster sig og en Kaskade Af Perletoner triller over Gruset: Jeg føjer Tårer selv til Regnens Toner! Kom, kom hver Alf, som skjuler sig bag Blad, Den Forårsregn gør sund, gør sjæleglad, Om end en Vemod dirrer i det Kvad, Som Træet nikker til med tunge Kroner!
Authorship:
- by Holger Henrik Herholdt Drachmann (1846 - 1908), "Foraarsregn", appears in Sangenes Bog: Blandede Digte, first published 1887
Go to the single-text view
Available translations, adaptations or excerpts, and transliterations (if applicable):
- FRE French (Français) (Pierre Mathé) , "Pluie de printemps", copyright © 2013, (re)printed on this website with kind permission
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]