Fem sange = Fünf Lieder und Gesänge für 1 Singstimme mit Pianofortebegleitung , opus 1

Ich vernahm auf dem Gihon der Hirten Sang,
von Salomons Haar flossen Ströme der Salbung hernieder.
Er stieg von dem Berge herab mit erhabenem Gang -
nun weicht aus Sulamiths Träumen er nimmer wieder.

Und ich blickte empor von des Berges Fuß;
sie geleiten Bathsebas Sohn, den Thron zu besteigen.
Bei den Jungfrauen stand ich, die sangen zu Salomons Preis,
doch stumm blieb Sulamiths Mund in freudigem Schweigen.

Und ich barg wie verschämt meiner Wange Glut,
da traf mich feurig ein Strahl aus Salomons Blicken,
und der einzige Strahl ein Glutmeer ins Herz mir ergoss;
unter Beben weilet nun Sulamith voll Entzücken !

Jeg har hørt på Gihon hvad hyrder sang,
Fra fyrstens deilige haar flød salvelsens strøme.
Han nedsteg fra bjerget, og høi var den salvedes gang,
Ret aldrig viger han meer fra Sulamiths drøme.

Under bjerget stod jeg ved klippens fod;
De førte Bathsebas søn til sangkongens sæde.
Blandt min moders børn mellem festsangens piger jeg stod;
Min tunges røst var dog stum som Sulamiths glæde.

Jeg stod fjernt og skjulte min røde kind;
Hos klippen traf mig et glimt af Salomons øie.
Med det ene glimt fløi et solhav i sjælen mig ind;
Nun dandser Sulamiths fod på rankernes høie.

Im Weingarten sitz' ich geschützt am glühenden Tag,
ich kühlte mir Wangen und Stirn in der schattigen Laube;
doch sinkt die Sonne, und geh' ich hinunter zum Hag,
ich steh' im quelligen Wald, wo nistet die Taube.

Im Weingarten lauscht' ich der Drossel süßem Gesang,
im Walde vernahm ich der Taube klagende Lieder.
Die Drossel jubelt: Sahst du den herrlichen Gang?
Die Taube klaget: Ach, nimmer kehret er wieder!

Doch Sulamith singet: Ich sah des Herrlichen Gang!
Und Sulamith jubelt: O, sicher kehret er wieder!
Zur Rebenlaube ruft ihn der Drossel Gesang,
zum Walde locken der Taube klagende Lieder.

Jeg sidder bag vingårdens hegn, når dagen er hed,
Jeg svaler mig kinden i vinløvsalenes skygger.
Når solen daler gåer jeg til flodbredden ned,
Jeg ståer i kildernes lund, hvor skovduen bygger.

Jeg hørte bag vingårdens hegn, hvad droslerne sang.
Jeg lytted i kildernes lund til skovduens klage.
Glad droslen kviddred: såe du den herliges gang?
Og duen klaged: ak! aldrig kom han tilbage!

Men Sulamith synger: jeg såe den herliges gang!
Og Sulamith jubler: O! vist han kommer tilbage!
Min vinløvsal han elsker og droslernes sang;
Ham lokker også til linden skovduens klage.

Es fliegt eine Taube von Berg zu Tal
mit Blumen unter den Schwingen.
Sie kommet von Sulamiths Weinbergsaal;
in Salomons Hand als liebliches Pfand will die Blumenbotschaft sie bringen.

Willkommen, du Bote so leichtbeschwingt,
willkommen, Sulamiths Taube!
Dein Flügelpaar schnelle die Luft durchdringt;
wie flatterst du schön aus schattigen Höh'n von der Freundin blühender Laube!

Es löst meine Hand dir die Botschaft leis'
aus duft'gem Rebengehänge.
Auf Palmenblatt schrieb ich hier Sulamiths Preis.
Als Liebesgruß hier trag', Vogel, zu ihr meines hohen Liedes Gesänge!

Der flyver en due fra bjerg til dal
Med blomster under sin vinge.
Den kommer fra Sulamiths vinløvsal;
Til Salomons hånd skal den blomsterbrevskabet bringe.

Velkommen, du budskab med engleflugt!
Velkommen, Sulamiths due!
Dit vingeslag klapprer i luften smukt,
Og liflig er kjærlighedsfuglens flagren at skue.

Jeg løser fra vingen dit blomsterbrev
Med duft fra salige dage.
På palmeblad Sulamiths Priis jeg skrev;
Flyv, kjærlighedsfugl, med min høisangs blomster til bage!

„Kehr' um, kehr' um, o Sulamith,
und lass ins Auge dir sehen!”
Was wollet Ihr seh'n auf Sulamith?  
Sie tanzet auf Libanons Höhen.

„Halt ein, halt ein, o Sulamith!
Du tanzt mit Weinen und Klagen!”
Im Siegestanz schwang sich Sulamith,
nun lass' ich vom Winde mich jagen!

„Vend om, vend om, o Sulamith!
Og lad os skue dit øie!”
Hvad vil I vel see på Sulamith?
Hun dandser på Libanons høie.

„Vend om, o Sulamith, vend om!
Dands ei med tårer på kinden!”
På bjerget lig seirens dands jeg kom,
jeg dandser som bladet for vinden.

Ihr fraget, warum mein Freund mich verließ
und entwich aus Sulamiths Armen,
Ihr fragt, wie er heißt und wohin er gefloh'n,
und ihr wollt mir ihn suchen, ihr sehet mein Leid mit Erbarmen.

O, stolz ist mein Freund und herrlich sein Ruhm,
in die Gärten stieg er hernieder,
wo üppige Rosen schwelgend er bricht -
seine Treue doch rühmen den Tigern hier Sulamiths Lieder.

Ich hab' ihn ja hier, sein Bild halt' ich fest,
will ewig den Meinen ihn wähnen.
Ich weiß, dass mein Freund doch nie von mir lässt.
Warum seht ihr mich an, o ihr Libanons Töchter, mit Tränen?

I spørge mig om min elskedes navn
Og hvorfor min ven er bortgangen.
I spørge, hvorhen han veg fra min favn,
I vil søge ham med mig, I prise min skjønhed i sangen.

O! stolt er hans ry, og herligt hans navn,
I sin have er han nedgangen;
Der hviler han sig i balsambed favn
Men på tigerens bjerg vil jeg prise hans troskab i sangen.

Jeg har ham endnu. Jeg har ham jo her:
Fra min sjæl hans billed ei viger;
Min elskedes sjæl har evig mig kjær.
Hvorfor seer I så på mig? Hvi græder I? Libanons piger!