by Johann Heinrich Voss (1751 - 1826)
Translation by Knud Lyne Rahbek (1760 - 1830)

Der Kuß
Language: German (Deutsch) 
Du Kleine, willst du gehen? 
  Du bist ein Kind! 
Wie wolltest du verstehen, 
  Was Küsse sind? 
Du warst vor wenig Wochen 
  Ein Knöspchen bloß;
Nun thut, kaum ausgebrochen,
   Das Röslein groß! 

Weil deine Wange röther
  Als Äpfel blüht,
Der Augen Blau wie Äther
  Im Frühling glüht;
Weil deinen Schleier hebet,
  Ich weiß nicht was,
Das auf und nieder bebet:
  Das meinst du, das?

Weil kraus wie Rebenringel 
  Dein Haupthaar wallt,
Und hell wie eine Klingel 
  Dein Stimmchen schallt;
Weil leicht, und wie gewehet,
  Ohn' Unterlaß 
Dein schlanker Wuchs sich drehet: 
  Das meinst du, das? 

Ich sahe voll Gedanken
  Durch junges Grün
In blauer Luft die blanken 
  Gewölkchen ziehn;
Da warfst du mich, du Bübin,
  Mit feuchtem Strauß,
Und flohst wie eine Diebin,
  In's Gartenhaus.

Nun sitz' und schrei' im Winkel,
  Und ungeküßt, 
Bis du den Mädchendünkel 
  Rein abgebüßt! 
Ach gar zu rührend bittet 
  Dein Lächeln mich! 
So komm, doch fein gesittet,
  Und sträube, dich.

Confirmed with Sämmtliche poetische Werke von Johann Heinrich Voss, ed. by Abraham Voss, Leipzig, Immanuel Müller, 1835, page 164.


Authorship

Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive)

Settings in other languages, adaptations, or excerpts:


Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]

This text was added to the website: 2019-12-12
Line count: 40
Word count: 154

Kysset
Language: Danish (Dansk)  after the German (Deutsch) 
Vil du ei være stille, 
Din kjæne Nar! 
Hvo lærte dig, du Lille! 
Hvad Kys der var?  
Du smiler skjelmsk og siger: 
Det læres let; 
Naturen selv os Piger 
Bebuder det. 

Du har din Moders Øje 
Det Blik du fåer, 
Som Hjerterne at bøie 
Så godt forståer. 
O!  snarlig skal du dele 
Det Herre; 
Du snart skal Hjerter stjæle, 
Men vær da from!  

Men mag, at den, du ynder, 
Kan stjæle eet, 
Og skjænd så på den Synder, 
Som gjorde det. 
Men hvem vil længe hade?  
Gjør så Forliig! 
Til Fredstegn kan du lade 
Ham kysse dig! 

Nys sad du og reed Ranke 
På dette Knæe;
Nu gåer du alt i Tanke 
Om Kjæreste.  
Dit Øje kan alt hvile 
På En, så ømt, 
Og du kan sukke, smile, 
See suurt på Skrømt!  

Du kommer da ei mere 
Sådan som nys, 
Frivillig at begjære 
Dig nogle Kys. 
Man dig derom vil bede; 
Men vær da klog! 
Skjønt du dem gav med Glæde, 
Så nægt dem dog. 

Her har du nu min Lære, 
Husk vel på den! 
Men skjønsom måe du være 
Mod Læreren.  
Frygt ei, du skal behøve 
At kysse mig! 
Jeg Kys nok selv skal røve; 
Og så Forliig!  

Authorship

Based on

Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive)


Researcher for this text: Melanie Trumbull

This text was added to the website: 2020-03-04
Line count: 48
Word count: 199