Si vous n'avez rien à me dire, Pourquoi venir auprès de moi ? Pourquoi me faire ce sourire Qui tournerait la tête au roi ? Si vous n'avez rien à me dire, Pourquoi venir auprès de moi ? Si vous n'avez rien à m'apprendre, Pourquoi me pressez-vous la main ? Sur le rêve angélique et tendre, Auquel vous songez en chemin, Si vous n'avez rien à m'apprendre, Pourquoi me pressez-vous la main ? Si vous voulez que je m'en aille, Pourquoi passez-vous par ici ? Lorsque je vous vois, je tressaille : C'est ma joie et c'est mon souci. Si vous voulez que je m'en aille, Pourquoi passez-vous par ici ?
8 Sånger , opus 5
by Halfdan Kjerulf (1815 - 1868)
1. Chanson [sung text not yet checked]
Language: French (Français)
Text Authorship:
- by Victor Hugo (1802 - 1885), "Chanson", appears in Les Contemplations, in 2. Livre deuxiême -- L'âme en fleur, no. 4
See other settings of this text.
Available translations, adaptations or excerpts, and transliterations (if applicable):
- ENG English (Emily Ezust) , no title, copyright © 2016
- GER German (Deutsch) (Bertram Kottmann) , copyright © 2017, (re)printed on this website with kind permission
Confirmed with Victor Hugo, Les Contemplations, Nelson, 1911 (p. 87).
2. Så ensam uti natten
Language: Norwegian (Bokmål)
Så ensam uti natten
. . . . . . . . . .
— The rest of this text is not
currently in the database but will be
added as soon as we obtain it. —
3. Hvile i Skoven [sung text not yet checked]
Language: Norwegian (Bokmål)
I Graneholtet ved Middagstid, naar Sommersolen brænder, svæver en Luftning hid og did, og kjøler din Pande, og er saa blid som et Vift af vinkende Hænder. Der er i den fagre Ensomheds Skjød lindrende Ro at finde, den blommede Grund er fløielsblød, og frisk og slummerbringende sød er Granernes Duft derinde. Og inden du lukker dit Øie til, vugges du alt i Drømme. Du hører en Klang, saa forunderlig mild; der blandes Toner af Klokkespil og raskt henrislende Strømme. Du hører Suus af den viltre Elv, som Orekrattet dølger, hvor Huldrens Kvæg under Løvets Hvælv søger et Ly, og vogter sig selv, og drikker af klare Bølger. Der hvisker et Sagn for din tryllede Sands igjennem dit Sovekammer. Den dybe Skygge, den gyldne Glands vexler i sagte, zittrende Dands paa hundrede ranke Stammer. Og see, bag den tætteste Granerad sidder den fagre Huldre; hun blotter sin Barm i Straalernes Bad, og kjøler med Vift af et Skræppeblad de deilige nøgne Skuldre. Hun eier Lunden og har den kjær, og derfor er den fredet. Og Øxen tør aldrig klinge der, og Ingen tør komme det Gjemsel nær, hvor Aarfuglens Seng er redet. Men vandrer du did for at søge Fred da er der trygt at hvile; du mærker en Lyd som af sagte Fjed, der lede dig hen til et Skyggested, hvor tusinde Blomster smile. Og hviler du der ved Middagstid, naar Sommersolen brænder, da svæver Luftningen hid og did, og kjøler din Pande, og er saa blid som et Vift af vinkende Hænder.
Text Authorship:
- by Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807 - 1873), "Hvile i Skoven", appears in Nyere Digte
Go to the general single-text view
Confirmed with Johan Sebastian WelhavenNyere Digte, ed. by Johan Dahl, 1845, pages 11-13.
4. I söde blege Kinder
Language: Norwegian (Bokmål)
I söde blege Kinder
. . . . . . . . . .
— The rest of this text is not
currently in the database but will be
added as soon as we obtain it. —
5. Spanische Romanze [sung text not yet checked]
Language: German (Deutsch)
Es rauben Gedanken Den Schlaf mir, o Mutter, Kommen und wecken mich, Kommen und [gehn]1! Trauergedanken Von Freudentagen; Aufdämmern die Plagen, Die Freuden versanken. Die Träume jagen Vorüber, o Mutter, Kommen und wecken mich, Kommen und [gehn]1. Es wird mein Bette Dem Kampf zur Wiege, Dem bösen Kriege Zur friedlosen Stätte, Von Schatten ich liege [Geängstet]2, o Mutter, Kommen und wecken mich, Kommen und [gehn]1! Stets mir im Blicke Die Thränen beben, [Beweinen]3 mein Streben Nach falschem Glücke. Bald sterben, bald leben Meine Qualen, o Mutter, Kommen und wecken mich, Kommen und [gehn]1! O Traum der Lust, [Bei]4 dessen Scheiden Erwacht das Leiden Der wunden Brust! Ins Leben schneiden Die Qualen, o Mutter, Kommen und wecken mich, Kommen und [gehn]1!
Text Authorship:
- by Paul Heyse (1830 - 1914), no title, appears in Spanisches Liederbuch, in 2. Weltliche Lieder, no. 12
See other settings of this text.
Available translations, adaptations or excerpts, and transliterations (if applicable):
- ENG English (Sharon Krebs) , copyright © 2021, (re)printed on this website with kind permission
Confirmed with Emanuel Geibel and Paul Heyse, Spanisches Liederbuch, Berlin: Verlag von Wilhelm Hertz (Bessersche Buchhandlung), 1852, pages 40-41.
1 Smyth: "gehen"2 Smyth: "Beängstigt"
3 Smyth: "Weinen"
4 Smyth: "Nach"
5. Spansk Romans
Language: Norwegian (Bokmål)
Jag finner ej hvila, ej ro, o min moder
. . . . . . . . . .
— The rest of this text is not
currently in the database but will be
added as soon as we obtain it. —
Text Authorship:
- by Anonymous / Unidentified Author
Based on:
- a text in German (Deutsch) by Paul Heyse (1830 - 1914), no title, appears in Spanisches Liederbuch, in 2. Weltliche Lieder, no. 12
Go to the general single-text view
6. Framnäs
Language: Norwegian (Bokmål)
Jag stod på Sagas helga
. . . . . . . . . .
— The rest of this text is not
currently in the database but will be
added as soon as we obtain it. —
7. Liebespredigt [sung text not yet checked]
Language: German (Deutsch)
Was [singt ihr und]1 sagt ihr mir, Vögelein, Von Liebe? Was klingt ihr und klagt ihr ins Herz mir hinein Von Liebe? Ihr habt mir gesagt und gesungen genug, Ich hab' euch gehört und verstanden genug Von Liebe, Von Liebe, von Liebe. O singt nun, o sagt nun dem Mägdelein Von Liebe! O klingt nun, o klagt nun ins Herz ihr hinein Von Liebe! Und wenn ihr [des Mägdeleins]2 Herz mir ersingt, Dann ewig, o Vögelein, sagt mir und singt Von Liebe, Von Liebe, von Liebe!
Text Authorship:
- by Friedrich Rückert (1788 - 1866), "Liebespredigt", appears in Jugendlieder, Zweite Abtheilung, no. 11
See other settings of this text.
Available translations, adaptations or excerpts, and transliterations (if applicable):
- ENG English (Michael P Rosewall) , copyright © 2022, (re)printed on this website with kind permission
1 Kjerulf: "singet und"; Radecke: "singt und"; further changes may exist not noted above.
2 Mendel: "der Lieblichen"
7. Kärlekspredikan
Language: Norwegian (Bokmål)
Hvad sjungen, hvad sägen I fåglar små
. . . . . . . . . .
— The rest of this text is not
currently in the database but will be
added as soon as we obtain it. —
Text Authorship:
- by Anonymous / Unidentified Author
Based on:
- a text in German (Deutsch) by Friedrich Rückert (1788 - 1866), "Liebespredigt", appears in Jugendlieder, Zweite Abtheilung, no. 11
Go to the general single-text view
8. I Skoven [sung text not yet checked]
Language: Danish (Dansk)
Jeg gik mig i Skoven saa eensom en Gang, Alle de smaa Fugle saa yndeligt sang, De havde ei andet at bestille; Der qvad Stillids, og der qvad Gjøg, Der slog høit i den hvislende Bøg En Irisk sin sittrende Trille. Da tænkte jeg paa Hende, som er ikke her, Da tænkte jeg paa Hende, mit Hjerte har kjær, Og jeg tænkte, det bedste jeg kunde; Og Alting omkring mig det tænkte som jeg, Den gamle Eeg og Granen, der brystede sig, Og alle smaa Fugle i Lunde. Og Alt vilde trøste mit længselsfulde Sind; Fortroligt mig hvisked den letsindige Vind De luneste Ting i mit Øre; Og Stæren mig sagde saa meget — meget Smukt, — Med Længslen de kunde dog ikke faae Bugt, Den lod, som den ei kunde høre. Saa vil jeg da længes med alle Blomster blaae, Saa vil jeg da sværme med alle Fugle smaa, Og sukke med de svævende Vinde; Saa vil jeg da vandre min eensomme Gang, Saa vil jeg indvie hvert Suk og hver Sang Og min inderlige Smerte til Hende!
Text Authorship:
- by Christian Winther (1796 - 1876), "I Skoven"
See other settings of this text.
Confirmed with Christian Winther, Digtninger, C. A. Reitzel, Kbh., 1843, pages 57–58.
Modernized form of text:
Jeg gik mig i skoven så ensom en gang, alle de små fugle så yndeligt sang, de havde ej andet at bestille; dér kvad stillids, og der kvad gøg, der slog højt i den hvislende bøg en irisk sin sitrende trille. Da tænkte jeg på hende, som ikke er her, da tænkte jeg på hende, mit hjerte har kjær, og jeg tænkte, det bedste jeg kunne; og alting omkring mig det tænkte som jeg, den gamle eg og granen, der brystede sig, og alle små fugle i lunde. Og alt ville trøste mit længselsfulde sind; fortroligt mig hvisked den letsindige vind de luneste ting i mit øre; og stæren mig sagde så meget – meget smukt, – med længslen de kunne dog ikke få bugt, den lod, som den ej kunne høre. Så vil jeg da længes med alle blomster blå, så vil jeg da sværme med alle fugle små, og sukke med de svævende vinde; så vil jeg da vandre min ensomme gang, så vil jeg indvie hvert suk og hver sang og min inderlige smerte til hende!